Holte FDF
Vi holder til i Pilehuset på Pileallé 2 i Holte
Vi holder møder hver onsdag aften og består af 3 aldersklasser.
De mindste er puslinge og tumlinge og for de 5-9 årige.
Den midterste gruppe er piltene for de 9-11 årige.
De ældste er væbnere, seniorvæbnere og seniorer for dem over 11 år.
Vi forsøger så godt vi kan at komme på lejr 3 gange om året, om sommeren hvor vi er afsted en hel uge i sommerferien og så en weekend hver forår og efterår.
Alle der er interesserede i at blive FDFer er meget velkomne til at komme på besøg en onsdag og prøve at være med. Men kan også ringe eller sende en mail til en af lederne og høre nærmere.
Der er plads til alle uanset alder og interesser (også gerne nye ledere)
Om FDF
Kernen i FDF er fællesskabet, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. Vi tror på potentialet i hvert enkelt menneske og det præger den måde vi er sammen på.
FDF bygger på et kristent livssyn og vi forsøger at formidle de kristne fortællinger og værdier på en måde, der er relevant for moderne børn, unge og voksne. Det er værdier som for eksempel tolerance, tilgivelse og næstekærlighed. Det er dog ikke et krav, at man tror på Gud, for at gå til FDF. Det er vigtigt for os, at der både er plads til tro og tvivl.
På længere sigt er FDF et godt afsæt for personlig udvikling. Vi oplever at mange FDFere har fået stærke sociale kompetencer i FDF, har lært at tænke ud af boksen og har sans for at vælge til og fra overfor de vigtige ting i livet. Det mener vi, er en god ballast at have med sig i voksenlivet
Vi laver selvfølgelig en masse traditionelle spejder aktiviteter, med bål og udeleg men også en hel masse anderledes og forunderlige ting som man helt sikkert ikke finder andre steder.
Har man lyst til at læse mere om FDF og dets formål kan man med fordel læse det der står på FDF.dk.
