Kære Forældre og andre interesserede.
Næste onsdag d. 2 Juni holder vi forældre- og sommerlejrmøde. Kl 18-19.30
Vi vil meget gerne have at alle forældre dukker op også selvom jeres børn ikke skal på sommerlejr, da der vil blive diskuteret andre vigtige ting på mødet. Alle søskende er selvfølgelig også velkomne og vil blive underholdt udenfor mens vi holder møde.
Bl.a. vil vi meget gerne opfordre jer til at hjælpe os med at få dannet en rigtig bestyrelse.
Lige nu har vi kun en formand, en kasserer og en kredsleder og vi mangler derfor nogen forældre repræsentanter. Bestyrelsen tager sig af kontakten til Kommunen og landsforbundet, andre kredse samt regnskab og andre praktiske ting.
Efter sommerferien kommer vi også til at være i ledermangel, så vi vil også meget gerne have hjælp fra forældre til de ugentlige møder. Det vil blot være som hjælp og der er ingen krav om at skulle planlægge noget med mindre man har lyst.
Med andre ord søger vi al den hjælp vi kan få og inviterer alle kreative og barnlige sjæle til at komme og lege med og alle med overskud til at hjælpe til med administrative og praktiske opgaver til at melde sig.
Håber virkelig at der er nogen der har lyst til at hjælpe-
Vh Pia, kredsleder.
